|
Det er igen blevet tid til et seminar, hvor HR personer kan mødes, udveksle erfaringer, diskutere nye interessante problemstillinger samt opdage nye muligheder inden for HR.
Seminarets kommer til at handle om ’HR som en strategisk forretningspartner’ samt en live demonstration af hvilke muligheder SAP's Learning Solution giver.
Gennem de senere år er der kommet større fokus på HR og de opgaver HR skal løse for organisationen. Ofte ses HR nu som en strategisk forretningspartner. I en del virksomheder vælger man derfor at oprette et HR service-center, der kan systematisere og effektivisere administrative opgaver og dermed frigive ressourcer til strategiske opgaver.
Derfor er vi glade for at præsentere Birgitte Clausen, director for LEGO Service Center i Billund, som vil dele sine erfaringer omkring den måde LEGO eksekverer People & Culture Strategien. LEGO har bl.a. valgt at operere med et HR service center for at sikre en optimal effektivitet og kvalitet i deres processer, herunder system og proces support til organisationen. Det har medført større cost-effectiveness gennem øget standardisering, harmonisering og integration af HR processerne.
Ivar Bjurner, vores Learning expert, vil tale mere om SAP's Learning Solution og give os eksempler på hvorledes medarbejdere og chefer via Self-Service kan få et større overblik over virksomhedens learning data og hvorledes learning data via self service kan anvendes aktivt i virksomheden. Endvidere vil vi se på typiske udfordringer inden for learning og hvorledes man som virksomhed kan adressere disse.
Arrangementet bliver afholdt den 24. marts 2010 i vores nye lokaler på Gl. Køge Landevej 55, 5 sal.
Indgang findes ved parkeringspladsen, på bagsiden af ejendommen.
Agenda: 12:30 - 13:00 Registrering & let frokost 13:00 - 13:15 Velkomst ved Cecilia Bonefeld 13:15 - 14:30 Learning Solution og live demo 14:30 - 15:15 Networking og kaffe 15:15 - 15:50 Birgitte Clausen, Director LEGO Service Center HR i Billund 15:50 - 16:00 Afslutning
Vi glæder os til at modtage din og dine kollegaers tilmelding her |